En fabel om menneskets fascinationen af kvinden

Man kan blive besat af kvinder, som en slags urkraft der har en vis gunst, og hvis man hævder at vide hvad urkraften er, ville det for mig svare til, at man havde svaret på selve meningen med livet.

Når jeg nævner urkraften i forbindelse med min skulptur skyldes det, at skaberkraft er noget universelt og ofte uforklarligt - ligesom kunsten.

Jeg har i fabelkvinden bl.a. ladet mig inspirere af kvindens skønhed og taget stilling til skulpturens problemer i forhold til mine hensigter.

Min hensigt har dog ikke udelukkende været at skabe skønhed, da den endegyldige sandhed for kvindens og dyrets skønhed ikke findes. Men jeg tror, at der i det store og hele er fællestræk hos kvinden som behager manden ubevidst, noget som er nedarvet.

 

Min ide har bl.a. været at hugge en kvindelig form ud af en økseform.Det, at man har en sten, som kiler sig ned i jorden, som en økse, synes jeg, er et kraftfuldt udtryk. Det, jeg synes, der har været spændende ved denne skulpturelle udformning er især, hvorledes man bevarer noget af den styrke, samtidig med at jeg har bestræbt mig på at udforme en fabel, som både bærer på en menneskelig og en dyrisk side, samt på en kvindelig og en mandlig side.

 

 

Processen har båret præg af at jeg har tænkt i modsætninger:
Menneske >< Dyr
Stenøkseform >< Runde former
Mand >< Kvinde
Kileform >< Runde former med tyngde
Buet form >< Rank form